Kejserriget: Når skidtet går ned

Kejserriget

Kan betalingsnettet gå ned? Det er nemt og bekvemt at betale med kort eller mobilen. Men når man betaler på den måde er man jo helt afhængig af it og internet – og hvad nu hvis hele nettet bryder sammen? Så kan man jo ikke betale? Eller hvad?

Det taler Anne Kejser med administrerende direktør for JN Data, Søren Lindgaard om i denne podcast.

Langt de fleste betalinger i danske butikker sker efterhånden med lyden af et elektronisk bip i stedet for lyden af klirrende mønter. Og det kan jo få én til at frygte en situation, hvor nettet bryder sammen, betalingsautomaten opgiver og eneste mulighed for at betale er gammeldags kontanter.

Systemerne går hele tiden ned – men du opdager det ikke

Den dårlige nyhed er, at der faktisk sker nedbrud hele tiden. Den gode nyhed er, at det som oftest bliver løst, uden at forbrugerne ude i butikkerne mærker noget som helst.

Det fortæller Søren Lindgaard, administrerende direktør hos JN Data, der driver mange af de it-systemer, der tilsammen danner betalingsnetværket for en lang række danske banker.

”Risikoen er der jo, og man oplever også mindre nedbrud på Nets eller andre centrale systemer. Men det er noget systemerne håndterer. Så når man skal lave en betaling nede i butikken, så gennemføres den langt de fleste gange alligevel, og når så systemerne kommer op igen, så laver de selve overførslen bagefter,” forklarer han.

Overvågning fanger problemerne

Faktisk opdages mange nedbrud, inden de rigtig sker.

”De fleste nedbrud fanger vi i vores overvågning, før de sker. Vi kan se, at hvis vi ikke gør noget, så får vi et nedbrud. Nogle gange får vi mindre udsættelser af transaktioner og lignende, men så når vi at gøre noget, så forbrugeren ikke oplever, at vi har et nedbrud. Så i langt de fleste tilfælde, oplever man jo ikke noget som forbruger,” siger Søren Lindgaard.

Kan hele betalingssystemet gå ned?

Betalingssystemet er med andre ord i god form. Så spørgsmålet er, om der er en reel fare for, at det danske betalingssystem går helt ned, så vi kun har kontanter tilbage?

”Alt kan jo ske, men sandsynligheden er så lille, at jeg næsten ikke kan forestille mig det. Måske i en Hollywoodfilm,” siger Søren Lindgaard.

Hackere vil have penge – ikke nedbrud

Han forklarer, at hvis man skulle lave så stort et nedbrud, så ville man skulle ramme mange forskellige systemer på én gang. Desuden er der ikke rigtig nogen, der har interesse i, at det hele bryder sammen.

”Langt de fleste hackeres formål er at få penge, altså låse nogle data og få nogle løsepenge. Og så stort et nedbrud vil ikke gavne en, der vil have penge. Så hvis det skulle ske, så er vi ude i krigsførelse, og i det tilfælde er der jo mange lande, der beskytter hinanden fx i Nato, så det kan jeg simpelthen ikke forestille mig,” siger Søren Lindgaard.

I podcasten kan du høre mere om, hvordan JN Data beskytter de systemer, der fx sørger for at du kan betale en liter mælk i Brugsen. Fx bliver it-specialisterne jævnligt ’trænet’ ved hjælp af bestilte hackerangreb.

Gæst:
Søren Lindgaard, administrerende direktør hos JN Data

Vært:
Anne Kejser

Bliv klogere på digitale penge